søndag den 3. januar 2010

Soffi i søen...

Jeg har fået læst og påskrevet.... Nu må Soffi da have stået på det bord længe nok. Faktisk i mange, mange måneder. Ikke så sært, at hun ser både trist og ked ud af det.
Nu er hun officielt pillet ned og klar til at gå løs på livet igen. Jeg vil prøve, altså rigtig prøve, at huske at opdatere.
En lille kort version af vores nytårsoplevelse - en slem en af slagsen - en af dem, hvor man altså ikke når at tænke kamera, ja faktisk når man slet ikke at tænke.
Det er formiddag og det er nytårsaften. Vi vil gå en lang tur, Elton, Soffi og jeg, så hundene kunne blive godt trætte, men vi er ikke nået langt, før min lille raket, Soffi, spæner ud på en lille sø, dratter gennem isen og så var gode råd meget dyre. Jeg smider alt jeg har i hænderne og springer ud for at redde hende. Står i vand til livet, men får min meget skræmte hund hevet op. Først der begynder jeg at overveje, hvordan jeg selv skal komme op....
Det lykkes, men det skal lige siges, at det var en meget kold tur hjem...
Godt nytår til alle derude - vi ses forhåbentlig mere i 2010 :-)