søndag den 27. september 2009

Første gang på bordet


I dag havde Soffi og jeg premiere på vores nye trimmebord... Mit sofabord med noget skridsikkert gummi, det skulle jo nok kunne gøre det.
Dårligt lys og derfor dårligt billede, men hun står da pænt og finder sig i at blive børstet. Vi tager lidt af gangen, så bliver hun nok snart super dygtig...
Denne weekend har Elton og Soffi også været i familiepleje hos Hanne og Luka. Jeg skulle til stor familiefest, så de to blev afleveret hos Hanne og familie. Elton har det som en fisk i vandet, men det var jo første gang Soffi skulle "uden for hjemmet", så jeg var da spændt.
Det gik som en leg, Soffi indtog Hanne og Peters seng som noget af det mest naturlige i verden. Dejligt med sådan en tryg og nervefast hund, det er jeg jo ikke vant til :-)
På "trimmebordet" er halen lidt mellem benene, men det skal vi nok få lavet om på. Vi glæder os til Års :-)

torsdag den 17. september 2009

Tandbørstning a la carte




Det er igen ved at være normale tilstande her i Fuglsø. Soffi er ovre sin første løbetid og det har været en ny og anderledes oplevelse. Det bliver nu dejligt at slippe for tæpper og håndklæder uber alles...
Vi glæder os allerede til udstilling i Års 10. oktober og er begyndt at gøre klar på den lange bane. Træner løb og stå og ikke mindst, så skal der børstes tænder. Det elsker hundene, for tandbørstning betyder et stort, saftigt kødben fra slagter Kruuse i Tved. De ligger i haven med hver deres store knogle og livet kan vist ikke blive meget bedre end det :-)

Mens de hygger, har jeg taget et par billeder af udsigten fra selvsamme have - ikke så ringe endda :-)

søndag den 6. september 2009

Lækre Jobbe


I onsdags havde vi besøg af Onkel Helle og lækre Jobbe. Vi hyggede, spiste god mad, sladrede og selvføgelig mest om hunde.
Soffi bløder stadig, men er rigtig dygtig til at holde sig ren og vi vasker bare tæpper i fast rotation :-)
Soffi og Jobbe hyggede rigtig meget, det var dejligt at se, hvordan Soffi bare lod ham bide, hoppe op og være fræk, hun fandt sig pænt i det hele. Kun da han ville slikke hendes madskål fik han et brum - hold dig væk frække Jobbe :-)
Elton til gengæld gad altså ikke lige Jobbe hundehvalp. Tænkte han måske, nej ikke igen, det klarer jeg bare ikke. Han fandt et roligt hjørne og tænkte, her lader de mig vel være i fred.
Mens Helle var her, fik jeg også tilmeldt Soffi til udstilling i Års, så nu skal vi træne :-) Det bliver spændende at komme afsted igen.
Forsøgte at tage et billede af smukke Jobbe, men han var ikke enig, så her er, hvad det blev til :-) Men gudesmuk, det er han.

tirsdag den 25. august 2009

Elton og søster



Nu skal jeg jo ikke glemme kære, søde Elton i min iver over Soffi og hendes løbetid. Her ser i et superdejligt billede af ham, taget for et par uger siden. Og også et af ham sammen med søster Soffi

Første løbetid


Min lille, blide pige er nu ved at være voksen, i hvert fald lige i den forstand. Elton er heldigvis kastreret, men han kan sagtens lugte, at hun er lækker. Han får trænet sine hjerneskallemuskler mange gange om dagen - det ser så sjovt ud.
Soffi er den blideste og sødeste lille bernertæve, man kan forestille sig, og det er da ikke blevet mindre.
Når hun ser op på mig med sine bedende øjne, ja så er det altså svært at nægte hende noget.

Her ser i et dejligt billede af hende, taget for en uges tid eller to siden.

tirsdag den 4. august 2009

OMG

OMG - en ny forkortelse, som jeg har haft rigelig brug for i dag. Ny er vel en overdrivelse, vil mange mene, men der menes ikke "omgående", men det mere internationale og ungdommelige "oh my god".
I dag har jeg sagt OMG mere end en gang. Første gang var da jeg kørte venstre tommelfinger direkte ind i en lille elektrisk kantklipper jeg har.
OMG det gjorde nas. Halvvejs gennem tommelfingerneglen og jeg så mærkelige pletter mens blodet dryppede... Med lidt hjælp fra førstehjælpskassen og Morten, der er ekspert i samme førstehjælp, undgik jeg et besøg på skadestuen i Grenaa.

Næste OMG var da Jens, en af mine kolleger fra Fuglsøcenteret, kom forbi med sin malersprøjte. Jeg har nemlig lige sat rigtig, rigtig mange meter træhegn op. Med min egen kraft har jeg skruet fire skruer i det, der føles om flere tusinde brædder. Og nu skulle de så males sorte.
Her kommer Jens og det andet OMG ind i billedet. Det tog ham 2½ time at male hele hegnet på begge sider - 2½ time - det ville have taget mig mindst tre uger.
Her må et OMG være på sin plads og et hip for Jens - tak for hjælpen

mandag den 3. august 2009

Familiefotos


Meget på denne blog kommer nok til at handle om hunde. Jeg har to dejlige Berner Sennen hunde.
Elton på fire år og Esophie - i daglig tale Soffi - på snart 10 måneder. Elton er sofaberner og krammehund, men Soffi skulle gerne ende med at blive en prima alvstæve. Hun er født hos Kennel Pa-Di Sinclair efter fine forældre. Apoletanos Only you in my heart er den stolte mor fra Norge og Indian Hills Heir to the Throne er faderen, han er fra USA.
Men I skal da se hende - her kommer hun...

Nej undskyld, det eneste billede jeg lige kunne finde, var dette, hvor hun lige har været i bad. Og det er også et par måneder gammelt, men jeg skal lige have styr på fotoarkivet efter en computerformatering. Bare vent, der kommer flere :-)

Premiere på min nye blog

Så blev det ferie og dermed også tid til at indtage min nye blog. Jeg blev træt at hjemmesider med alt for meget cms og udpræget kedsomhed.
Og det handlede jo alligvel om dagbogen, som jo er en forklædt blog - eller også er det omvendt. Så nu er den her, bloggen om stort og nok mest småt fra livet i Fuglsø. Med job, to hunde og en søn, der runder 18 lige om lidt.